Kompetence- og udviklingsforløb
Medarbejderne i vores dagtilbud deltager løbende i kompetenceudviklingsforløb, som skal medvirke til at løfte kvaliteten af det pædagogiske arbejde.
Det er politisk besluttet, at alle dagtilbud skal arbejde med ”udedagtilbud”. Målet med udedagtilbud er læring med fokus på faglighed, trivsel, sundhed og værdien af at være aktiv i uderummet. Dagtilbuddene er i øjeblikket i gang med et forløb, som har særlig opmærksomhed på at skabe forbindelser mellem natur, science og trivsel i uderummet. Kompetenceforløbet stiller skarpt på børns naturlige nysgerrighed og udforsker trang og medarbejdernes understøttelse heraf.
Medarbejderne i vores dagtilbud deltager løbende i kompetenceudviklingsforløb, som skal medvirke til at løfte kvaliteten af det pædagogiske arbejde.
Senest har vi skudt gang i kompetenceforløbet ”Sprogklar” for vores børnehuse og dagplejere. Sprogklar er er bygget op omkring teori og praktiske øvelser, så medarbejderne får en fornyet bevidsthed om den vigitge sprogtilegnelse og givende sprogmiljøer. I løbet af 2026 har alle vores medarbejdere i dagtilbud gennemført sprogklarforløbet.
Medarbejderne i vores dagtilbud deltager løbende i kompetenceudviklingsforløb, som skal medvirke til at løfte kvaliteten af det pædagogiske arbejde.
Vores børnehuse er godt i gang med kompetenceforløb indenfor neuroaffektiv udviklingspsykologi. Forløbet skal give medarbejderne en indsigt i det vigtige arbejde med børns personlige og følelsesmæssige udvikling, og en forståelse af hvordan pædagogiske aktiviteter skal målrettes de forskellige børns udviklingsniveau.