Om forældreråd

Forældreråd sikrer en lokal forældreindflydelse.

I alle børnehuse og dagplejen i distriktet skal der oprettes et forældreråd. Formålet med at oprette et forældreråd er, at sikre en lokal forældreindflydelse.

Forældrerådets opgaver kræver oftest forældre som påtager sig og udfører nogle opgaver i samarbejde med medarbejderne. Der er derfor ikke nogen øvre grænse for hvor mange repræsentanter, der kan sidde i et forældreråd, idet opgavernes mangfoldighed og omfang til tider kan kræve ekstra hænder.
Når forældrerådet er sat, skal forældrerådet konsituere sig. Der vælges her en formand for forældrerådet, som også kommer til at være repræsentant i distriktsbestyrelsen.